Hjælp til alle kæledyr

Jeg tilbyder sundhedstjek, almen konsultation samt mange forskellige behandlinger af dine kæledyr, der bl.a. inkluderer vaccination, kastration, sterilisation, tandrens og diverse operationer. Jeg undersøger altid dit kæledyr og foretager på baggrund heraf en kvalificeret vurdering af, hvad der er bedst for netop dit dyr. Som dyrlæge tilpasser jeg altid behandlingen derefter og sørger for et forløb, der tilgodeser dit kæledyr bedst mulig.

  • Kæledyr - Konsultation

    Jeg tilbyder en lang række behandlinger af kæledyr. Lige fra almindelige konsultationer med diverse medicinske problemer og sygdomme til almene sundhedstjek og vaccinationer. Desuden tilbyder jeg tandrens og diverse operationer, neutralisation eller fjernelse af tumorer hos dine kæledyr. Derudover tilbyder jeg forskellige analyser af blodprøver, urinprøver og afføringsprøver. Jeg rådgiver også gerne om foder til dine kæledyr. Hvis du har spørgsmål til behandlinger, operationer eller analyser så ring endelig til mig. Så tager vi en snak om det.

  • Årlige sundhedstjek

    Jeg anbefaler et årligt sundhedstjek af dit kæledyr. Mange sygdomme, som for eksempel gigt og tandproblemer, er noget der kommer gradvist. Det er vigtigt, at eventuelle problemer opdages i tide, så man kan foretage de bedste valg i forhold til behandling. Dyr er fra naturens side gode til at skjule mistrivsel, så derfor er det godt at få tjekket sit kæledyr regelmæssigt. Ældre dyr har større risiko for sygdomme og lidelser relateret til organsystemer. Derfor kan det være afgørende for dit kæledyrs trivsel og levetid, at man foretager lidt mere omfattende helbredstjek og for eksempel supplerer med blodprøver, der fortæller om funktionen af eksempelvis lever og nyrer. Skulle der vise sig at være nedsat funktion, kan man tage de rigtige forholdsregler i tide og sikre dit kæledyr det bedst mulige helbred. Jeg har som dyrlæge eget laboratorium og kan derfor teste disse vigtige blodparametre i dyrlægeklinikken, så du er sikret et hurtigt svar.  

  • Operation og tandbehandling

    Skulle dit kæledyr have behov for operation eller tandbehandling, kan jeg klare langt de fleste operationer selv. Jeg har blandt andet også eget laboratorium i min nyindrettede dyrlægeklinik i Greve. Men ved mere komplicerede tilfælde, vil jeg dog henvise til specialister, som kan hjælpe til ved behandling og operation af dine kæledyr. Læs mere om tandpleje til hund og kat i dette indlæg.

  • Vaccination af dine kæledyr

    Hvorfor er vaccinationer af dine kæledyr vigtige? Når man lader sin hund vaccinere, giver man den mulighed for at danne antistoffer mod smitsomme sygdomme som hundesyge, leverbetændelse, leptospirose, parainfluenza og parvovirus. Dermed er din hund beskyttet bedst muligt mod ovenstående sygdomme, der i værste fald kan være dødelige. Skal du ud og rejse med din hund, er det lovpligtigt at hunden får en vaccination mod rabies. Skal din hund passes i kennel, kan det være en god ide (eller være et krav fra hundepensionen) at din hund får en vaccination mod kennelhoste.

    Skal min kat også have en vaccination? Ligesom hunde skal katte også vaccineres for at være godt beskyttet mod sygdomme. Det kan være kattesyge, katteinfluenza og herpes/rhinotracheitis, som man typisk lader sin kat vaccinere imod. Katten vil så danne antistoffer mod sygdommene og undgå at blive alvorligt eller dødeligt syg. Jo flere dyr, der følger et korrekt vaccinationsprogram, jo mindre risiko vil der være for spredning af sygdommene.

    Kik forbi til en snak om vaccination af dine kæledyr eller ring til mig. Jeg tilbyder alle de nødvendige vaccinationer.

  • Hjemme sygebesøg

    Nogle kæledyr stresser meget, når de skal på ”en tur til dyrlægen”. Derfor tilbyder jeg også sygebesøg i det omfang, der er tid. Sygebesøg kræver tid til planlægning hjemmefra og transport. Prisen er derfor noget højere end for en konsultation på klinikken.